Ansager Å
Åen er omkring 20 kilometer lang. Åen begynder cirka 12 km syd for Grindsted. Åen er typisk 3-6 m bred med en jævn til frisk strøm. Åen er ikke reguleret, så den snor sig frit i selve løbet. Herfra fortsætter den i mere vestlig retning til Ansager. Tidligere skulle man stoppe når man kom til den gamle Mølle i Ansager, men åen er lavet om, og man sejler forbi den flotte gamle (tidligere) vandmølle. Turen går forbi Mariehaven, der er kendt for sine koncerter på TV. Efter Mariehaven kommer et af de flotteste strækninger der findes på ruten. Her snor åen sig tæt op af byen med de gamle og flotte træer hængende langt ned over åen, ja nogen har beskrevet det, som ”en tur i junglen” – videre ud til Stemmeværkspladsen.
Ny Varde Å
Det nye å system, der blev etableret ifm snæbel projektet. Projektet nedlagde de gamle kanaler, og gav åen 35 helt nye sving. Turen går forbi Hodde, Nørholm Gods, længere fremme ved en bro ligger Sig Fiskeri – der er en af Danmarks største fiskerier. Strækningen fra Stemmeværkspladsen (Camp Stemmeværket med mulighed for overnatning i sheltere) til Karlsgårdeværket går via de nye sving forbi Hodde, Nørholm Gods og Sig til Karlsgårde. Her slutter Ny Varde Å, som fortsætter ind i Varde Å.
Varde Å
Strækket er ca. 20 km langt. Vandløbet er fra 10-12 m bredt og de fleste steder ret dyb, normalt ca. 2 m. Åen er påvirket på hele strækket vest for Varde og op til byen af tidevandet. Åen er vest for Varde langt mindre reguleret. Den slynger sig stor og bred gennem det flade englandskab mod dets udløb i Ho Bugt. Jo længere man kommer mod Varde, jo mere åbner åen sig op. Turen går forbi det gamle Varde Sommerland, forbi Havnepladsen midt i Varde by til Varde Sejlklub. Her kan man opleve og se de mange både der ligger til langs åen. Åen åbner sig mere op og går videre til Janderup, og ender ud i Ho bugt. Kanoturen slutter dog ved Tarphagebroen.